Jubilæum 1953-2003

Andelsselskabet Fjellerup Strands Vandværk A.m.b.A. Jubilæumsskrift 1953 – 2003

 

Jørgen Riisom, Sekretær siden 1989Forord

Vort vandværk står foran et 50 års jubilæum, hvilket selvfølgelig bør markeres. Bestyrelsen har derfor talt om, hvilken form denne markering skulle have. Et af forslagene gik på en fest for alle andelshaverne, men med 1.400 medlemmer syntes opgaven at være uoverkommelig.

Der fremkom herefter et forslag om at lave et festskrift, som kunne blive til erindring om de år, der er gået; men også være indledningen til historien om de næste 50 år. Dette forslag blev vedtaget.

Heldigvis er bestyrelsen i besiddelse af samtlige protokoller fra vandværkets start. Endvidere har foreningens første kasserer – Johannes Aabenhus – efter sin fratræden lavet en meget uddybende beskrivelse af, hvad der var at beskrive om de første godt 20 år, hvor han var i centrum.

Til dette jubilæumsskrift har jeg efter bedste evne forsøgt at samle mest muligt; men jeg er da helt klar over, at der kan være ting, som ikke er kommet med, eller ting, som måske er mangelfuldt beskrevet. Hvis der er medlemmer, der evt. kan supplere med oplysninger, vil vi gerne modtage information om det, ligesom vi gerne modtager/låner billeder om vandværket.

Jeg har påtaget mig opgaven med at udarbejde jubilæumsskriftet, og det har været uhyre interessant. Mest interessant har imidlertid været mine samtaler med Johannes Aabenhus, der har suppleret løbende med oplysninger, også fra tiden efter 1974, hvor han trådte ud af bestyrelsen.

Tak Johannes for alle oplysningerne, men frem for alt – tak for hyggelige stunder i din dagligstue.

Randers, den 1. november 2002, Jørgen Riisom

Jens Jørgen Ravn, Formand siden 1995Vandværket fylder 50 år

Det er egentlig ikke nogen lang tid, men når man tager de sidste 50 års udvikling indenfor vandværksarbejdet i betragtning, har det nok været den periode, hvor langt de fleste ændringer indenfor det område er sket.

Vand er som bekendt en livsnødvendighed, og har fra tidernes morgen været betragtet som noget, man bare havde og kunne bruge efter behov uden større omkostninger. Tiderne har imidlertid forandret sig, både hvad angår tilgangen til rent vand, og omkostningerne ved at få del i det.

Bortset fra større byområder, hvor vandforsyningen var et kommunalt anliggende, har vandforsyningen været et decentralt område baseret på frivillig arbejdskraft. Tiden stiller imidlertid stadig større krav til arbejdet i et vandværks bestyrelse.

Det stigende forureningsproblem har nødvendiggjort større kvalitetskrav og dermed mere daglig kontrol end tidligere. Ydermere har myndighederne lagt store opgaver på vandværkerne i form af direkte skatteopkrævning, moms og afgifter til amt og kommune.

Fjellerup Strands Vandværks historie er et godt eksempel på, at man har været på forkant med udviklingen på alle områder. Vi har et velfungerende vandværk med vand, der lever op til alle kvalitetskrav; vort ledningsnet er gennemrenoveret, og vi har et overvågningssystem, som hurtigt afslører og lokaliserer eventuelle ledningsbrud.

Forbrugerne har let ved at komme i kontakt med bestyrelsen eller vandværkets bestyrer, og vi prøver på alle måder at leve op til det mandat, forbrugerne har givet os.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, ser det dog ud til, at vi kan gå fremtiden i møde med fortrøstning. Vi har ført en stram, men fornuftig, økonomisk politik, som har bevirket, at vi har undgået prisstigninger i flere år med udsigt til et prisfald i de nærmeste år.

Skal man tale om eventuelle problemer i den nærmeste fremtid, er det et spørgsmål om bestyrelsens aldersmæssige sammensætning. Vi må nok se i øjnene, at det vil være ønskeligt, om vi blandt vore forbrugere kunne finde nogle, som kunne tænke sig at yde et arbejde i vandværkets bestyrelse; et fødselsdagsønske, jeg gerne ser opfyldt.

Johannes Aabenhus, 1953–74Fra kildevæld til vingepumpe

En historisk gennemgang om vandforsyning ved Johannes Aabenhus.

Fra tidernes morgen har vand været en naturlig og uundværlig nødvendighed i det daglige liv, såvel i husholdningen til mad, vask, og almindelig renholdelse, som til landbrug og industri.

Igennem de mange år har man fået vandet fra bække, åer, grøfter og lign. Ligeledes fra de mange kilder, der udspringer rundt omkring i vort land, og ofte er starten til de nævnte vandløb.

For mange år siden var det også her på vor egn almindeligt, at der blev hentet vand fra disse kilder; f.eks. i det tidligere andelsmejeri KILDEVÆLD i Fjellerup, der blev bygget i 1893. Det blev faktisk bygget på eller ved et kildevæld – deraf navnet Kildevæld.

Der var også et væld ved den gamle brugs, hvor mælkekuskene eller andre kunne vande deres heste, når de kørte mælk til mejeriet eller i øvrigt havde ærinde i byen. Der var også et væld i gården ved det tidligere afholdshotel - nu Fjellerup kro -, hvor mange i Fjellerup by tog hen for at skylle deres vasketøj, når vandet i deres egen brønd ikke var helt tilfredsstillenderent.

Ved næsten ethvert hus eller ejendom havde man en brønd, der enten havde en nedsat træpumpe, eller man hejsede vandet op med en spand i et tov, eller med en stang med en krog, der lignede en bådshage. Det mest almindelige var nu nok, at man pumpede vandet op med de gamle træpumper, der senere blev afløst af de mere solide jernpumper, som endnu ses enkelte steder, men nu mest til pryd og som et minde fra gamle dage. Man skal dog kun tilbage til midten af 30-erne, hvor man endnu mange steder brugte træpumperne.

Det var dog ikke altid lige godt og rent vand, der blev hentet op af disse brønde, de var ofte kun 2-3 meter dybe – i hvert fald her ved stranden og nærmeste omegn. På Fjellerup mark og lignende steder var det nødvendigt at grave brøndene dybere – helt ned til 10-20 meter – for at finde rimeligt og godt vand. Det lyder noget usandsynligt; men er trods alt rigtigt.

Disse dybe brønde var bygget op i kampesten uden at være muret sammen. I bunden var der nedsat en trækasse eller træramme, hvorpå kampestenene stod. Nogle brønde blev senere bygget op af brøndsten, der var af cement og buede, hvorved de ikke kunne falde sammen.

Når man fra disse brønde - det var nu nok mest fra de mindre - havde pumpet en spand vand op, skulle man lade den stå i ro en kort tid, for at orm og mindre dyr kunne falde til bunds i spanden sammen med andre uhumskheder og hvad der ellers kunne findes i vandet. Først da var vandet tilfredsstillende til at drikke eller bruge i den daglige husholdning. Det skete også, at en lille mus endte sin tilværelse i brønden, og på én eller anden måde kom med vandet op i spanden. Det kunne let lade sig gøre for dyr at falde ned i brønden, da brønddækket tidligere var af træ og ofte pilråddent. Siden gik man over til cementstøbte brønddæk.

Der blev dengang ikke foretaget analyse af vandet, hverken bakteriologisk eller kemisk. Vi blev dog ikke syge eller utilpas af at drikke eller bruge vandet. Tværtimod har det sikkert været sundt med disse “naturprodukter”?

I tiden mellem verdenskrigene var der flere, der fik installeret mindre pumper i køkkenet, så man kunne pumpe herfra, og være fri for at bære vandet ind til brug i husholdningen. Jeg husker, at Fjellerup præstegård havde en såkaldt vingepumpe. Man havde også dengang et væld i haven udenfor køkkendøren mod øst, hvorfra vandet blev pumpet ind i køkkenet.

Der har muligvis været flere af disse små pumper installeret i Fjellerup. I Lunøegården på Møllestien havde man indtil for nogle år siden (1985) et væld i bryggerset, eller om man vil kalde det grovkøkkenet. Det var samtidig deres kølerum; der var altid køligt i dette bryggers. Vandet fra disse kilder eller væld var altid meget koldt, rent og velsmagende.

Ligeledes var der i årene før 2. verdenskrig flere, der fik deres eget lille vandværk, således at de havde vand til eget forbrug, til husholdning og vask. Tillige kunne de få indrettet et lille toilet med håndvask. Det var en meget stor forbedring fra de tidligere primitive udendørs - toiletter eller WC kan man ikke kalde dem - Das, blev de kaldt. Installation af toilet kunne først lade sig gøre, efter at der var kommet elektricitet til byen i 1927.

Ved Fjellerup Strand kom elektriciteten først i 1928. Her fik kun 7 husstande indlagt elektricitet, da det var dyrt. Man skulle nemlig selv betale hovedledningen fra Fjellerup, og ikke alle havde råd til dette.

Disse mindre vandværker fungerede nogenlunde godt med vand fra brønde og mindre boringer. Det var dog ikke meget vand, de kunne give; men trods alt en stor forbedring i en almindelig husholdning. Der var ligeledes en del gårde, der fik sådanne anlæg; ved stranden var der enkelte, der etablerede sig.

Hemming Nielsen fik en ret stor boring, idet han skulle bruge ret store mængder vand i sit fiskehus. Han drev dengang et stort fiskeri. I fiskerøgeriet fik vi ligeledes et nogenlunde godt lille vandværk bygget. Klara Hansen fik også sit eget vandværk med vand fra en 10 m dyb brønd. Vandet var meget dårligt, men det blev alligevel brugt indtil 1955.

Vor lokale smedemester, der også var sognerådsformand, havde flere gange undersøgt muligheden for at bygge et vandværk ved stranden, men det var der ikke interesse for, da det kun ville dække et meget begrænset område. Det blev derfor aldrig en realitet, også fordi det uden tvivl ville blive alt for dyrt og ikke tidssvarende.

Vandværkets svære fødsel

Ved Johannes Aabenhus.

I årene efter 2. Verdenskrig blev der bygget flere og større vandværker, specielt i områder, hvor der kunne forventes udstykning af arealer til sommer- og ferieboliger, og hvor der tillige var muligheder for etablering af industrier.

I 1953 kom også Fjellerup Strand ind i billedet. Vi fik besøg af en akkvisitør, der havde til opgave at tale med grundejerne, om muligheden for et vandværk her var til stede, eller om der kunne skabes interesse nok for sagen.

Det var firmaet Kai Petersen, Skou & la Cour, Århus, der stod bag dette initiativ. Ingeniør Kai Petersen havde i forvejen undersøgt forholdene her på egnen og mente, at der var gode muligheder for opbygning af et vandværk for Fælleden og Stranden. Efter at have optalt de ejendomme, sommerhuse, landbrugsejendomme og virksomheder, der dengang var ved stranden, kunne han se en mulighed for at etablere et vandværk. Den nævnte akkvisitør gik nu i gang med at samle underskrifter, og derved se og høre, om der kunne skabes den nødvendige interesse for projektet.

En del underskrev den endnu ikke bindende tegningsliste. Så vidt jeg husker, var der omkring 30 underskrifter. Der var mange, der var skeptiske, og ikke på daværende tidspunkt turde sætte deres navn på listen. Man var nu kommet så vidt, at ing. Kai Petersen kunne indkalde til et orienterende møde på Fjellerup Kro den 8. august 1953. Fiskehandler Kresten Andersen blev valgt til dirigent. Kai Petersen redegjorde om sagen for de tilstedeværende og oplæste nogle vedtægter, som var identisk med vedtægterne fra andre vandværker, hvor han havde været konsulent.

Der blev herefter valgt en bestyrelse på 5 medlemmer:

Formand fiskehandler Kresten Andersen
Næstformand fisker Henry Monrad
Kasserer røgeriejer Johannes Aabenhus
Sekretær gårdejer Aksel Petersen
fiskehandler Karl Jensen
Suppleant fiskehandler Joseph Göriche
Revisor murermester Søren Uttrup
sejlmagermester Chas. Mortensen

De oplæste vedtægter blev godkendt.

Under mødet opstod der en episode, da fabrikant Poul Due Jensen, Grundfos, Bjerringbro, midt under mødet rejste sig og spurgte Kai Petersen, hvilke pumper man havde tænkt sig at anvende. Hertil svarede Kai Petersen omgående, at det var et teknisk spørgsmål, der ikke vedrørte denne aften; men at der til sin tid ville blive taget stilling af bestyrelsen og ham (Kai Petersen). Poul Due Jensen svarede da, at han i hvert fald ikke skulle drikke vand fra en Holbæk-pumpe. Herefter rejste P.Due Jensen sig og gik. Han havde på det tidspunkt endnu ikke skrevet sig på tegningslisten. I øvrigt var der dengang næppe andre muligheder end Holbæk- og Grundfospumper.

Men der var endnu en lang og trang vej, inden vandværket kunne blive en realitet. Først skulle der søges hos Fjellerup-Glæsborg sogneråd om en garanti for lån til etablering af vandværket og dets ledningsnet. Et sådant lån skulle søges i Kommunernes Kreditforening, og skulle være på kr. 160.000,-. Efterfølgende skulle der søges om statstilskud fra Arbejdsministeriet. Det viste sig imidlertid svært at få denne garanti fra det stedlige sogneråd, idet sognerådsformanden, smedemester Olaf Jensen, Fjellerup, gik stærkt imod bestyrelsens oplæg v/Kai Petersen. Olaf Jensen havde en ret stærk indflydelse på en del af medlemmerne i sognerådet. Det var vel forståeligt, at sognerådets medlemmer fra Glæsborg ikke var så villige til at gå ind for et vandværk her ved stranden, når formanden modsatte sig dette.

Sognerådsmøderne blev dengang afholdt i kæmnerens lille stue i Tranehuse. Der var lige netop plads til de 13 medlemmer + kæmneren. Vi fra bestyrelsen var 5 + Kai Petersen, så vi fyldte godt op i den lille stue. Ikke alle kunne få en siddeplads.

Vandværkets sag blev nu forelagt af Kai Petersen, hvorefter sognerådsformanden havde ordet. Vi mærkede med det samme hans store modvilje, og blev ret hurtigt klar over, hvor det bar hen. Hemming Nielsen, der dengang var medlem af sognerådet, gik naturligvis ind for sagen og havde i forvejen påvirket en del af rådet. Vi kunne nu forlade lokalet, for at sognerådet kunne foretage sin afstemning, der heldigt faldt ud til fordel for vandværket med 7 stemmer mod 6. En sådan afstemning skal foretages 2 gange med 2 ugers mellemrum, så vi var ikke helt sikret. Billedet vendte sig da også ved den 2. afstemning til 6 mod 7.

Nu var gode råd dyre; men vi vidste, at et nyt kommunevalg var forestående i løbet af nogle måneder, og at sognerådsformanden p.g.a. alder ikke ville genopstille. Vi havde derfor den mulighed, at vi efter valget kunne forsøge en dialog med de nye medlemmer, og sætte dem ind i sagen. I foråret 1954 var en del af bestyrelsen derfor rundt for at tale med de nyvalgte bl.a. den nye sognerådsformand Einer Andersen, Glæsborg, der var velvilligt stemt. Vi fattede nyt mod og gik videre til flere nyvalgte. Efter disse samtaler var vi ikke i tvivl. Vi var helt sikre på, at denne gang kunne det ikke svigte. Der var flere, der udtalte, at når en enig bestyrelse stod bagved, ville de ikke gå imod projektet.

Ved det første møde i det nye sogneråd blev sagen drøftet grundigt, netop fordi den blev forkastet i det tidligere sogneråd. Afstemningen ved såvel 1. som 2. møde blev til vandværkets fordel. Stemmetallene kendes ikke mere, men kun få stemte imod.

Derefter skulle sagen forelægges Amtsrådet; men vi vidste i forvejen, at der ikke ville være noget problem, når sognerådet gik ind for sagen.

Vi kunne nu næsten betragte Fjellerup Strands Vandværk som en realitet efter i alt 13 bestyrelsesmøder, foruden de mange mindre sammenkomster med ingeniør Kai Petersen.

Fælledvej

Ved Johannes Aabenhus

Nu skulle vi i gang med at tilrettelægge arbejdet med etableringen af vandværket. Denne opgave blev lagt i hænderne på vor tekniske konsulent ingeniør Kai Petersen, som bestyrelsen havde fuld tillid til.

Vi er nu nået ind i 1954, men problemerne blev ikke mindre hen ad vejen. Først skete der det, at vandværkets formand Kresten Andersen, der var en hel del påvirket af den tidligere sognerådsformand smedemester Olaf Jensen, gik imod bestyrelsen og forsøgte at vanskeliggøre arbejdet for Kai Petersen.

Det første bestyrelsesmøde i 1954 blev afholdt i Ryomgård. Der kunne vi imidlertid ikke rigtigt foretage os noget, da vi endnu ikke havde fået kommunegarantien. Den 23. april 1954 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på Fjellerup Kro. Ved afslutningen blev Kresten Andersen vred og forlod bestyrelsen og dermed formandsposten, og overlod alt til de tilbagesiddende medlemmer. Næstformanden – Henry Monrad – blev nu formand og suppleanten – Joseph Gøriche – indtrådte i bestyrelsen. Kresten Andersen mente ikke, at Kai Petersen havde holdt sine aftaler overfor bestyrelsen med kontrakten, men det var urigtigt. Dette medførte, at han sammen med flere tegnede medlemmer – dog mest fra hans egen familie – ville anlægge sag mod bestyrelsen og Kai Petersen. Gennem dette sagsanlæg ville man forsøge at få deres navne slettet af tegningslisten.

Vi skulle nu også finde et areal til vandværket til såvel boringer som bygning. Også her var det forbundet med vanskeligheder. Vi havde af Aksel Petersen – bestyrelsesmedlem – fået et stykke jord uden beregning mod at betale udstykningen og samtlige omkostninger, der vedrørte dette. Men inden da skulle kredslægen, der dengang hed Friche, godkende borepladsen. Først nægtede han at give tilladelsen, da pladsen lå for tæt ved Johannes Mogensens ejendom, der kun havde afløb fra en køkkenvask. Kredslægen var vanskelig – meget vanskelig – hvilket vi godt vidste i forvejen. Vi måtte derfor til at se os om efter en anden grund. Hemming Nielsen havde i forvejen stillet en boreplads til rådighed, hvis kredslægen ikke ændrede mening. Vi beså grunden nede ved stranden. Denne grund kunne kredslægen godt godkende, indtil Hemming Nielsen fortalte ham, at Tangbækken løber tæt forbi, og at hans toiletafløb løb ud heri. Derefter var der ingen hindring for at bore i nærheden af Johannes Mogensens afløb. Borepladsen var pludselig god nok, og blev godkendt til boring med det samme. Så var det problem løst til bestyrelsens tilfredshed.

Der var nu tegnet 46 medlemmer, og vi kunne ansøge om det nødvendige lån på 160.000 kr. i Kommunernes Kreditforening. Arbejdet med bygning af vandværket og nedgravning af rørledninger ville nu kunne påbegyndes, når arbejdet var udliciteret.

Borearbejdet blev overdraget til brøndborer E. V. Nielsen, Stilling, efter at prisen var accepteret til kr. 140,- pr. lbm. boredybde og kr. 200,- pr. lbm. filter nedsat med gruskastning. Borearbejdet blev aftalt til at begynde inden pinse, og planen var, at vi skulle have 2 boringer. Vi var nede i 20 meters dybde med den første boring, og denne kunne give 15 m3 nogenlunde tilfredsstillende vand pr. time. Brøndboreren kunne herefter påbegynde boring nr. 2. Da vi en morgen, hvor man var kommet et godt stykke ned, kom op til borepladsen for at se, hvordan det gik med arbejdet, var “fuglen” fløjet. E.V.Nielsen havde i nattens løb rykket rørene op, ryddet op efter sig og forladt arbejdet. Hvad han var utilfreds med, fik vi vist aldrig at vide; men det var sikkert et økonomisk spørgsmål med lavvande i tegnebogen. Iflg. kontrakten kunne vandværket ikke foretage udbetalinger, før vandet var i orden og mængden tilfredsstillende. Vi havde nu atter et problem; vi skulle finde en brøndborer, der kunne og ville fortsætte boringerne.

Vi fik kontakt med Niels Laursen, Mastrup ved Ørum, der godt ville påtage sig opgaven. Han skulle dog først færdiggøre et arbejde, han var i gang med. Under dette arbejde kom Niels Laursen alvorligt til skade og fik et langvarigt sygeleje i Grenaa. Hans broder lovede efter lange overvejelser at lave boringen. Først efter flere henvendelser fik vi ham i gang med arbejdet. Sammen med en medhjælper var de efter en måneds tid nede i 40 m, hvor der var rigeligt og godt vand. Boringen kunne give ca. 30 m3 vand pr. time. Ingeniør Kai Petersen havde på et tidspunkt haft en samtale med amtsvandinspektør Thylvad, Randers, der mente at boring nr. 1’s kapacitet på 15 m3 var tilstrækkelig til forsyningsområdet, men da var boring nr. 2 allerede etableret.

Fjellerup Strands Vandværk, Fælledvej 23

Ved licitationen over bygning af pumpestation og nedlægning af rørene var indkommet 11 tilbud, 4 kom for sent og blev kasseret. Arbejdet blev overdraget til smedemester Martin Andersen, Ørum Djurs, der var indkaldt til møde med bestyrelsen d. 4. sept. 1954, hvor man gennemgik kontrakten. M.Andersen underskrev dog først kontrakten efter nogen betænkningstid. Som alternativ havde bestyrelsen vedtaget i påkommende tilfælde at indkalde entreprenør Navntofte, Mønsted.

Der skulle nu søges om “Tilladelse til oppumpning af vand” gennem Landvæsenskommisionen for Randers Amt. Vi ville søge om indtil 50.000 m3 pr. år efter det daværende og foreløbige medlemstal, hvor man i den nærmeste fremtid forventede at komme nær de 100 andelshavere. Tegningen af nye medlemmer gik ret godt og den 10. Juli 1955 kunne der sættes vand på rørsystemet; men pumperne stod stadig på den åbne mark, ligesom boringerne også var frit tilgængelige. Man lod derfor opføre et pumpehus, der stod færdigt til en indvielsesfest den 29. oktober 1955. Festen indledtes med at besigtige faciliteterne, hvorefter man mødtes på Fjellerup kro til selve indvielsesfesten, der sluttede med en sving-om.

Teknikken med boring og pumpe i midten

Ved indvielsesfesten kunne ingeniør Kai Petersen overdrage vandværket til formanden, der startede teknikken ved at trykke på en knap. Kai Petersen takkede alle for et godt samarbejde hele vejen, hvorefter bestyrelsen sagde tak for hans gode ledelse af arbejdet med at etablere anlægget. Ved indvielsen af vandværket var der indmeldt 96 andelshavere.

Prisen på tilslutning steg ret markant de kommende år på grund af de stadig tilkommende nye udstykninger, der betød betydelige udvidelser af ledningsnettet. Allerede i 1959 var medlemstallet steget til 159. Alle fastboende var nu medlem, så fremtidens udvidelser ville alene basere sig på sommerhusbeboere, og medlemstallet nåede i 1978 (på 25 år) 1086.

Der begyndte nu at tegne sig et billede af nødvendigheden af at udvide vor kapacitet, hvorfor det på generalforsamlingen d. 23. marts 1961 blev besluttet af de 40 fremmødte at anlægge yderligere en boring med pumpestation i den vestre ende af området, hvor der tidligere var købt et areal af fru Ida Sørensen.

Vandværk nr. 2 – “Fløden”

Ved Johannes Aabenhus

I løbet af 1960 var medlemstallet steget til på 235 og viste stadig en stigende tendens. Det blev derfor nødvendigt at overveje en betydelig udvidelse af kapaciteten. Bestyrelsen vedtog derfor at købe et areal på 1.275 m2 à kr. 3,50 - matr. nr. 12 ig - af fru Ida Sørensen, Fjellerup, beliggende Stumpen 3, Fjellerup Strand. Grunden kom til at henligge nogen tid inden vi kunne gå i gang, men vi følte det nødvendigt at sikre os et sted for udvidelsen.

Tilladelse til udvidelsen foregik heller ikke denne gang uden problemer. Det var vanskeligt som alt andet, vi havde måttet foretage os. Kredslægen, der nu hed P. Hempel-Jørgensen, skulle godkende borepladsen. Først lå denne imidlertid for nær ved sommerhusområdet og Møllebækken, som han også ville kigge på. Han var helt klar over, at toiletterne fra Fjellerup by havde afløb til denne (det var nogle år før rensningsanlægget). Ligeledes bemærkede han, at vandet var hvidt og skummende. Dette kunne være sulfo og lign. fra mejeriet. Dette glemte han igen, da han næste gang beså grunden. I stedet foreslog han at købe grunden syd for, men den var slet ikke til salg. Denne grund var i øvrigt endnu nærmere byen. Vi fik herefter tilladelsen – først mundtligt og siden skriftligt. Tilladelsen blev imidlertid givet med den klausul, at sommerhusejere hverken nu eller i fremtiden måtte installere toilet med rindende vand inden for en sikkerhedszone på 300 m.

Indtil nu havde vi benyttet ingeniør Kai Petersen som konsulent. For at spare honorar for denne bistand besluttede man at slutte samarbejdet og afregne med Kai Petersen. Herefter skulle håndværkerne selv sørge for den nødvendige konsulentbistand.

Der skulle nu hentes tilbud på boring, ledningsnet og pumpehus. Der forelå et løseligt overslag på ca. kr. 47.000,-. På generalforsamlingen den 23. marts 1961 deltog 40 medlemmer, heraf stemte 28 for udvidelsen, ingen imod; den endelige pris blev på kr. 58.000,-. Selve byggeriet og teknikken blev en tro kopi af vandværket på Fælledvej.

Klausulen i boretilladelsen var desværre vanskelig at kontrollere. Det viste sig da også, at der blev installeret toiletter med nedsivning. Det fik Nørre Djurs kommune til at undersøge sagen nærmere med det resultat, at 50 andelshavere, der lå indenfor sikkerhedsafstanden på 300 m, skulle fjerne disse toiletter, ellers skulle vandværket nedlægges. På generalforsamlingen i 1970 udspandt der sig en hel del diskussion om, hvem der var skyld i denne misere. En række andelshavere havde hver sin mening om, hvem der havde givet tilladelse til nedsivning, men der kom ikke noget resultat af denne diskussion. Man enedes derefter om at afvente Sundhedskommissionens kendelse, der desværre sagde, at de omtalte toiletter skulle nedlægges; men hvem skulle betale? Det var en hård nød at knække.

Enten skulle vandværket stævne andelshaverne i en retssag, eller vandværket måtte nedlægge pumpestationen og boringen igen. Under alle omstændigheder ville det koste andelshaverne penge – enten de 50 eller hele selskabet. På et møde i Håndværkerforeningen i Randers mellem andelshaverne, bestyrelsen og en række repræsentanter fra kommunen blev bestyrelsen mødt med mange hårde ord – de fleste uberettiget – men bestyrelsen måtte sluge kamelen og nedlægge vandværk nr. 2 pr. 1. april 1971 efter kun ca. 10 år. Heldigvis mærkede man ikke meget til omkostningerne ved nedlæggelsen, da vi kunne undgå at låne. Filteret fra vandværket blev ret hurtigt demonteret og overført til vandværk nr. 1. De øvrige installationer blev løbende brugt i vandværk nr. 1 og senere i Jesholm-værket.

Vandværk nr. 2 – Fløden – henlå herefter ubenyttet, indtil det pr.15. juni 1980 blev overtaget af en køber for kr. 70.000,-. Den tomme bygning og arealet udenom havde vederlagsfrit været stillet til rådighed for spejderne i Fjellerup, indtil salget gik i orden. Bygningen blev stående til køberens evt. brug.

Afslutningen på æraen om vandværk nr. 2 blev en ny og større hovedledning fra vandværk nr. 3 – Jesholm – langs Fælledvej til Skovvejs udmunding i Strandvejen.

Vandværk nr. 3 – Jesholm

Ved Johannes Aabenhus & Jørgen Riisom.

Ved en kendelse af 31. juli 1970 var det blevet pålagt Fjellerup Strands Vandværk at nedlægge vandværk nr. 2 senest 1. april 1971. Det blev derfor tvingende nødvendigt at finde en ny placering til et vandværk nr. 3. Der havde på et tidspunkt været en kontakt til Jørgen Sørensen på Jesholm i Fjellerup Kær, idet man på længere sigt var opmærksom på, at de mange mindre ejendomme ville blive solgt og den tilhørende jord kunne udstykkes til sommerhuse.

Bestyrelsen gik nu i forhandling med Jørgen Sørensen om at købe et areal på 800 m2. Det var det areal, der ville være nødvendigt til et pumpehus og 2 boringer. Man enedes om en pris på kr. 2.000,- + nedlæggelse af et vandstik til Jesholm. Alle omkostninger i forbindelse med handelen og udstykningen skulle betales af vandværket. Nu skulle pladsen godkendes af kredslægen, men det viste sig at være problemfrit. Vi havde ellers været vant til lidt af hvert gennem årene.

På generalforsamlingen blev det meddelt, at der i efteråret 1973 ville blive købt mere jord ved Jesholm og udført yderligere 2 boringer. Disse skulle kobles sammen med den allerede anlagte råvandsledning fra boring nr. 3. De 2 vandværker omfatter herefter i alt 5 stk. 40 m. dybe boringer.

Arbejdet med etableringen af vandværk nr. 3 blev overdraget til brøndborer Carl Jensen, Hadsten, smedemester Martin Andersen, Ørum, og murermester Arne Jensen, Fjellerup, der skulle bygge et hus af samme størrelse som vandværk nr.1. På et bestyrelsesmøde d. 3/10-74 blev der besluttet en nødvendig udvidelse af pumpehuset med 10 m. Silhorko skulle også her levere teknikken, der skulle installeres sammen med de ting, der var anvendelige fra vandværk nr. 2.

Ved kendelse af 31. juli 1970 har “Landvæsenskommissionen for Aarhus amtskommunes 1. område, Randers” tildelt vandværk nr. 1 og 3 en indvindingsret på tilsammen 260.000 m3 pr. år, dog max. 1.500 m3 pr. døgn. Anlæg nr. 3 – Jesholm – skal fortrinsvis belastes med indtil 200.000 m3 pr.år.

Vandværket “Jesholm”

Der er nu etableret 2 pumpehuse, der skal forsyne hele området med godt og rigeligt vand. Det må derfor være på sin plads fremover at betragte Fjellerup Strands Vandværk som en helhed.

Teknikken i “Jesholm”

Først på året 1972 havde Boligforeningen af 1940, Randers, erhvervet et areal ved Fjellerup Strand fra Børnenes kontor. Her ønskede man at opføre et antal sommerhuse og ville selvfølgelig have indlagt vandinstallationer. Det var bestyrelsen med på, men der skulle betales tilslutningsafgift for alle husene efterhånden som de blev solgt. Man ville ikke acceptere en samlet installation, hvilket foreningen gik ind på. Senere fremkom der ønske om, at man fik sæde i bestyrelsen, men det var der ikke lovhjemmel til, så her måtte man forlade sig på et afstemningsresultat. Forslaget fik kun boligforeningens stemmer.

I 1974 ansøgte godsejer Niels Juel om at få leveret vand til fiskehuset og skovridergården i Holmene i Nederskoven. Disse huse ligger ganske vist noget udenfor vandværkets egentlige forsyningsområde; men man vedtog at efterkomme ansøgningen. I den forbindelse kunne det måske blive aktuelt med køb af jord fra Meilgaard til fremtidige udvidelser af vandværket. Senere blev der i bestyrelsen talt om at få tinglyst en ret til nye boringer på Meilgaards jorder; denne tinglysning ser imidlertid ikke ud til at være foretaget, og er henlagt på bestyrelsesmødet d. 10/11-76.

I en årrække havde bestyrelsen haft et samarbejde med Bodil Hansen omkring regnskaberne. Imidlertid var dette arbejde nu blevet så omfattende, at bestyrelsen undersøgte mulighederne for at gå over til at føre regnskabet på EDB, hvorfor hendes hjælp ville ophøre. Det materiale, hun måtte have, skulle derfor afleveres til V.Aa.Magnus, der også sørgede for afregning af evt. mellemværender. Generalforsamlingen takkede for hjælpen gennem årene.

Hemming Nielsen havde fremsendt ansøgning om tilladelse til at lade udføre en boring til forsyning af hans minkfarm. Generalforsamlingen mente ikke, at det kunne blive aktuelt så længe vandværket kunne levere den nødvendige mængde vand. Derved blev det.

For at kunne følge bedre med i udviklingen omkring de mindre vandværker blev det i 1978 besluttet at søge optagelse i “Sammenslutningen af private vandværker i Jylland”, hvilket senere skulle vise sig at være en klog beslutning. Vandværket har i en række situationer fået gode råd og vejledninger herfra.

På generalforsamlingen i 1979 foreslog bestyrelsen, at man lod foretage en vurdering af vandværkets grund og bygninger i “Fløden” med et salg for øje. Ejendomshandler Preben Thomassen, Fjellerup, blev sat på opgaven med både vurdering og salget. Spejderne i Fjellerup havde fået andre muligheder for deres aktiviteter, og var derfor ikke interesseret i fortsat at bruge faciliteterne. I den forbindelse blev det besluttet, at provenuet skulle indgå i regnskabet til en påtænkt modernisering i pumpehusene. Salget faldt på plads i foråret 1980, og var afsluttet forud for generalforsamlingen, og gav et beløb på kr. 70.000,- kontant til moderniseringskontoen. Arealet omkring “Jesholm” havde hidtil henligget uden beplantning. På grund af gener med ukrudt havde en kreds af naboer rettet henvendelse til vandværket om at få de ca. 6.000 m2 beplantet. Hedeselskabet blev forespurgt, og der blev truffet beslutning om beplantningen, som forventedes afsluttet i foråret –83. Regningen for ukrudtsbekæmpelse og tilplantningen kom til at lyde på kr. 5.990,- + moms.

I forbindelse med færdiggørelsen af kortmaterialet over vore vandledninger havde man etableret et samarbejde med rådgivende ingeniør Jens Liltorp, Støvring. Det blev nu vedtaget at udvide samarbejdet, således at Liltorp skulle udarbejde en langsigtet plan for afvikling af de gamle eternitledninger og overføre brugerne til de nye hovedledninger af PVC. En større opgave, som man ville forvente kunne forelægges generalforsamlingen i 1984 også omfattende, hvad det måtte komme til at koste.

Omkring årsskiftet 1984-85 syntes der at være et problem på vej. Der var blevet rejst tvivl om kloakforholdene ved “Fælledvejen” mod øst til Strandstien. Der var konstateret nedsivningsanlæg indenfor sikkerhedszonen på 300 m, hvilket fik til følge, at hele dette område skulle kloakeres. For at være på den sikre side, indtil endelig beslutning kunne tages om denne kloakering, foretog vandværket årlige analyser af vandforsyningen fra “Fælledvej”. Ved et møde med Nørre Djurs kommune blev der aftalt en fordeling af udgifterne til omlægning af hovedledning og deraf følgende ændringer af skelventiler således, at kommunen vil dække 25% af vandværkets udgifter i den anledning.

Der har i flere omgange på div. generalforsamlinger været ytret ønske om, at flere VVS-installatører skulle have autorisation til at udføre arbejde i vandværkets installationer. Det blev derfor besluttet i sommeren 1990, at P.E. Udsen fra 1/8 skulle autoriseres som reparatør af stophaner og hovedledninger i området vest for Møllebækvej med en prøvetid på 2 år. Herefter tages der stilling til at gøre ordningen permanent.

Efter kun 12 år – der regnes normalt med ca. 20-25 år – ser det ud til, at hydroforen på “Fælledvej” er ved at gå ned. Den er leveret af Silhorko, som ikke er særlig stolt af dette. Der var ingen tvivl om udskiftningen, så vi gik i gang, selvom der ikke var budgetteret med denne ekstra udgift på op mod kr. 50.000,-. Vi måtte så håbe på, at Silhorko ville være sig sit ansvar bevidst og yde en rimelig godtgørelse, hvilket Jens Liltorp lovede at tage hånd om.

Den ofte fremførte påstand, at de store sommerhuse med svømmebassin og/eller spabad betaler alt for lidt i afgift i forhold til forbruget, blev igen trukket frem, men til forskel fra tidligere kom man endelig i 1993 frem til, at disse huse burde/skulle have status som helårsbeboelse. Der kom ingen protester imod dette; vel nok også fordi sæsonen for disse huse ofte er væsentlig længere end for andre sommerhuse.

Efter 19 års tjeneste måtte Vagn Aage Magnus af helbredsmæssige grunde frasige sig opgaven som kasserer, men vedblev at være medlem af bestyrelsen, der konstituerede sig med Helge Hansen som ny kasserer. Meddelelsen om dette skifte blev meddelt til medlemmerne kort før jul 1993, fordi man i fremtiden skulle tage kontakt til vandværket på et nyt telefonnummer.

Gennem flere år gik diskussionen på, hvilke vandmålere der skulle vælges, ligesom flere gennem årene ønskede et frit valg af montører. Det ligger imidlertid fast, at det er bestyrelsen, der beslutter, hvilken måler der skal bruges, og at det er vandværkets aut. smede, der foretager monteringen af skelventilen.

Ved det konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i 1995 blev det besluttet at igangsætte udskiftning/nyanlæg af hovedledninger, skelventiler og målerbrønde mod øst fra Østersvej til Telefonvej. Jens Liltorp tog hånd om de tekniske forberedelser til opstart d. 4/9 1995. Det var egentlig meningen, at der skulle udskrives licitation på arbejdet, men det var umuligt at udarbejde et tilfredsstillende udbudsmateriale. Man ville gerne speede op om hele arbejdet, men det var der ikke mulighed for indenfor budgettet. Der viste sig dog så massive ønsker fra andelshaverne om at få arbejdet gjort færdigt, at bestyrelsen alligevel besluttede at gennemføre hele projektet. Planen blev herefter, at alt skulle være klar til 01.01.97. Jens Liltorp gik i gang med at skaffe etableringstilladelserne fra Nørre Djurs kommune, hvilket ikke gav problemer overhovedet.

Bestyrelsen har i en lang årrække undret sig over vort vandforbrug. Der har på et tidspunkt været talt om et overforbrug på helt op til 50%, men man har aldrig kunnet pege på årsagen. Nu kunne man få en formodning om at finde årsagen gennem etableringen af de nye rørføringer.

Som følge af det stigende arbejde med vandforsyningen besluttede bestyrelsen i 1997 at ansætte en vandværksbestyrer, der skal være fastboende i området.

Love, regulativer m.v. om vandværket

Ved Jens Jørgen Ravn

Alle vandværker er underlagt Lov om vandforsyning m.v. af 4.juli 1985. Loven har til formål at sikre, at udnyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning. Der skal være en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, og der skal være en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning.

I det daglige administreres loven af amt og kommune, hvor kommunen udarbejder en vandforsyningsplan for det pågældende område. Planen er vandværkernes grundlag for deres egen detailplanlægning vedrørende indvinding, behandling, distribution , netudbygning o.s.v.

Arbejdet med udarbejdelsen af Nørre Djurs kommunes vandforsynings- plan blev startet i februar 1993 og forslag til den endelige plan forelå i begyndelsen af 1995. Målsætningen var, at alle husstande skulle sikres tilstrækkeligt vand af god kvalitet, og de eksisterende almene vandværker skulle stå for forsyningen i kommunen. Vandværkernes forsyningssikkerhed skal forbedres enten ved dublering af boringer eller ved etablering af nødforsyning fra et nabovandværk.

Udkastet til planen blev sendt til høring i de forskellige vandværker. Fjellerup Strands Vandværk fandt oplægget udmærket, men gjorde indsigelse mod de fremlagte prognosetal for udviklingen frem til 2010. Med en indvindingstilladelse på 260.000 m3 for Fjellerup Strands Vandværk gjorde vi opmærksom på, at 90.000 m3 ville være tilstrækkeligt. Man tog imidlertid ingen notits af vor indsigelse, hvilket senere skulle vise sig at koste os en del udgifter.

Vandværkerne skal fremsende oplysning om den oppumpede vandmængde til kommunen hvert år, og oplysningerne bliver videresendt til amtet, som derved også har indblik i vandværkets årligt oppumpede vandmængde.

Som følge af Lov nr. 1025 af 23.dec 1998 (Gebyrloven) blev der indført gebyr til amtet til brug for udarbejdelsen af vandressourceplanerne for amtet. Gebyret beregnes udfra den givne indvindingstilladelse pr. 31. dec. 1999 eller et gennemsnit af 3 års forbrug + 25%. Udfra den sidste beregningsmetode blev vor indvindingstilladelse ifølge amtet sat til 144.000 m3. Man havde i beregningen medtaget 1996, hvor vi fik renoveret ledningsnettet, og derfor havde et meget stort forbrug. De senere års forbrug lå alle omkring 60.000 m3, hvilket vi anser for at være et realistisk fremtidsforbrug. Trods indvendinger til amtet samt klage til Miljøministeriet, som godt kunne se det rimelige i vores anke, fandt man det alligevel hensigtsmæssigt at godkende amtets indstilling, Vi må derfor betale afgift af 144.000 m3 trods et dokumenteret forbrug på ca. 60.000 m3.

I overensstemmelse med vedtagelsen af vandforsyningsplanen for Nørre Djurs kommune er der etableret nødforsyningsordning mellem Hegedal Vandværk og Fjellerup Strands Vandværk. Der har været uformel kontakt med Fjellerup Vandværk, men interessen for en nødforsyningsordning synes ikke at være til stede.

Kommunen har, som det fremgår af det foregående, det overordnede ansvar for vandforsyningen i kommunens områder. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye vandforsyningsplan opstod derfor ønske om at oprette en forening, der skulle omfatte alle kommunens vandværker. Derved kunne man indgå i et konstruktivt samarbejde omkring den overordnede drikkevandsproblematik i kommunen. Kommunen indkaldte til stiftende generalforsamling for “Foreningen af Vandværker i Nørre Djurs kommune”. Man havde fra kommunens side i samarbejde med et advokataktieselskab udarbejdet forslag til vedtægter for foreningen. Forslaget skulle debatteres og tilpasses efter forsamlingens tilkendegivelser frem mod en endelig vedtagelse. Det viste sig imidlertid, at man overhovedet ikke ønskede at ændre noget som helst i det forelagte forslag. Som foreningens største vandværk ville en accept af forslaget betyde, at vi fik den største økonomiske byrde, men kunne risikere at være helt udenfor indflydelse, hvorfor vi valgte ikke at tilslutte os foreningen. En disposition som har vist sig at være rigtig. At det ganske givet har ærgret kommunen, kunne enkelte episoder senere tyde på, men det skal dog slås fast med syvtommesøm, at vi har et fortræffeligt samarbejde med kommunens tekniske forvaltning.

Det er ved lov bestemt, at der ved alle ejendomme skulle være etableret vandmålere inden 1. januar 1999. Dette blev allerede i forbindelse med renoveringen gennemført i vort område fra 1997. I henhold til gældende regler skal 10% af urene kontrolleres hvert år. Kontrollen, der foretages efter et lodtrækningssystem, indberettes til Teknisk forvaltning. Ordningen skal være gennemført fra 2005.

På grund af forureningsproblemer har man indført en bekendtgørelse i 2001, som pålægger vandværket mindst én gang årligt at offentliggøre oplysning om drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre som hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet. Fjellerup Strands Vandværk får fortaget alle de krævede analyser, og resultaterne offentliggøres hvert år i den skriftlige beretning, som sendes til samtlige brugere,

Selskabets Love

Historisk gennemgang ved J. Riisom.

Til den stiftende generalforsamling forelå et forslag til vedtægter for Fjellerup Strands Vandværk, der blev vedtaget; men allerede til generalforsamlingen i 1956 var der forslag til ændring af lovene. Man ønskede præciseret fordelingen af fastboende og sommerhusejere i bestyrelsen, men da der var mødt for få medlemmer – jf. § 11, måtte punktet udgå af dagsordenen.

I 1960 fandt bestyrelsen, at lovene måske ikke var helt tidssvarende. Bestyrelsen pålagde herefter Johs. Aabenhus at tage kontakt til lrs. Busk Rasmussen, Grenå, der imidlertid ikke kunne se, at man kunne ændre noget, hvorfor spørgsmålet blev taget “af bordet”. Dette blev bekræftet igen ved generalforsamlingen i 1962. Her skønnede advokaten, at enhver lovændring ville kræve en meget høj mødeprocent blandt medlemmerne. Ved dette møde var mødt bestyrelsen + 5 andelshavere = 3,16% af medlemmerne.

Nu var der så ro om lovene i nogle år, men i 1969 kom så spørgsmålet, om der kunne stemmes ved fuldmagt på generalforsamlingerne. Her konkluderede lrs. K. Nikolaisen, at i henhold til lovene – eller rettere fordi intet var nævnt – kan der ikke stemmes ved fuldmagt.

Nu kom den “gamle traver” om repræsentationen i bestyrelsen igen af stald. Nu mente man stadig, at sommerhusejerne var underrepræsenteret. Det blev anført, at der forelå en stiltiende overenskomst om repræsentationen, men det synes ikke at være tilfældet, så man må forlige sig på stemmetallene ved valg af de foreslåede kandidater. Dette blev aktuelt i 1975, hvor 2 fastboende og 1 sommerhusejer blev udskiftet med 3 nye sommerhusejere.

Frem til generalforsamlingen i 1976 havde bestyrelsen gennemgået lovene – primært § 7, 8 og 16 – og resultatet af gennemgangen blev forelagt generalforsamlingen som redaktionelle ændringer, men da der var kritik og kommentarer, vedtog man enstemmigt at fortsætte med de eksisterende love.

På et bestyrelsesmøde d. 11/5 1983 blev det pålagt vor rådgivende ingeniør Jens Liltorp, at han i samarbejde med en advokat (Kr. S. Trærup, Grenå) skulle udarbejde forslag til nye love, der herefter skulle forelægges generalforsamlingen i 1984. Dette oplæg blev imidlertid så kompliceret, at bestyrelsen opgav at gennemføre ændringen.

På bestyrelsesmødet den 24/11 1993 påtog Jørgen Riisom sig opgaven med at gennemarbejde lovene med henblik på en modernisering. Man kunne i et moderne vandværk ikke arbejde med de da gældende love, hvor der f. eks. end ikke er taget højde for, at det kunne blive nødvendigt med ekstraordinære generalforsamlinger.

Ligeledes stod det klart, at man ikke kunne opløse andelsselskabet og derved få foretaget de forskellige ændringer/tilføjelser.

På bestyrelsesmødet d. 1/6 1994 blev forslaget til nye love gennemarbejdet. Herefter ville forslaget blive vedlagt indkaldelsen til årets generalforsamling i gymnastiksalen på Fjellerup Skole, hvor behandlingen af forslaget ville blive et punkt på dagsordenen. Forslaget blev forelagt og debatteret, men kunne ikke vedtages nu. Fra salen blev der forlangt en vejledende afstemning, der med tilstrækkelig majoritet ville kunne overføre beslutningen til endelig vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling forud for generalforsamlingen i 1995 med virkning fra denne dag. Ved afstemningen stemte 5 imod og 65 stemte for forslaget = 92,9% flertal.

Den ekstraordinære generalforsamling blev indkaldt til lørdag d. 22/7 1995 kl. 9. Her mødte 107 andelshavere. For at gennemføre vedtagelsen skulle der være 3&fras1;4 flertal = 81 stemmer. Der fremkom på mødet en række forslag til ændringer - nogle temmelig følelsesladede - , men dirigenten påpegede helt korrekt, at lovene var vedtaget, og da forslagene ikke var fremsendt skriftligt forud for dette møde, kunne de ikke behandles. Afstemningsresultatet blev 69 ja-stemmer, 33 nej-stemmer og 5 blanke. Herefter måtte forslaget “tages af bordet”. Bestyrelsen udbad sig herefter skriftlige forslag til de ønskede ændringer inden 1 måned, da man agtede at genfremsætte lovændringen med evt. ændringer. De fremkomne ændringsforslag blev behandlet og besvaret efter bestyrelsens møde d. 22/9 1995.

På generalforsamlingen den 6/7 1996 forelagde bestyrelsen de ændrede love som dagsordenens pkt. 5, men da der under behandlingen af dagsordenen opstod tvivl om lovligheden af dette, valgte bestyrelsen at trække forslaget tilbage, og lovede at undersøge juraen herom, eller foretage en urafstemning. Bestyrelsen søgte herefter råd hos “Fællesrepræsentationen af private vandværker i Danmark”, som anbefalede at lade en jurist gennemarbejde forslaget til nye vedtægter. Højesteretssagfører H. Bolt Jørgensen fik opgaven. Der var enkelte paragraffer, der blev strammet op. Herefter kunne Bolt Jørgensen stå inde for sagen, og anbefalede, at sagen nu kunne køres igennem på generalforsamlingen. Hertil kom, at Bolt Jørgensen var villig til at møde ved generalforsamlingen som vandværkets konsulent og om nødvendigt og ønskeligt påtage sig opgaven som dirigent. På bestyrelsesmødet d. 4/7 1997 blev nærmere aftalt omkring proceduren for generalforsamlingen næste dag, hvor H. Bolt Jørgensen blev valgt til dirigent.

De nye vedtægter blev herefter gennemgået punkt for punkt på generalforsamlingen den 5. juli 1997 på Efterskolen i Fjellerup. Der fremkom kommentarer til enkelte punkter; nogle blev anbefalet til godkendelse, andre blev frafaldet, hvorefter hele lovkomplekset samlet blev sat til afstemning og godkendt enstemmigt af de 40 fremmødte andelshavere. Det blev endvidere besluttet, at lovene skulle træde i kraft med det samme, så generalforsamlingen fortsatte efter de nye retningslinier.

2 andelshavere havde bedt om at måtte få de nye love udleveret til gennemsyn, hvilket bestyrelsen ikke kunne havde noget imod. Der blev fremsendt forslag til ændringer og rettelser fra dem begge, men de blev afvist af dirigenten og henvist til evt. senere generalforsamlinger.

VEDTÆGTER For Andelsselskabet Fjellerup Strands Vandværk A.m.b.a.

NAVN OG HJEMSTED § 1

Selskabet, der er stiftet 8. august 1953, er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Fjellerup Strands Vandværk A.m.b.a.

Selskabet har hjemsted i Nørre Djurs kommune.

FORMÅL § 2

Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag, som foruden driftsomkostninger skal dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelser og nødvendige udvidelser, samt at varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

MEDLEMMER § 3

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af selskabet.

For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det ejerne af de enkelte ejerlejligheder, der er medlem, med mindre andet er tinglyst på ejendommen.

MEDLEMMERNES RETTIGHEDER § 4

Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af Nørre Djurs kommune fastsatte regulativ. Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad. SIDE 33 JUBILÆUMSSKRIFT 1953 – 2003

MEDLEMMERNES FORPLIGTELSER OG HÆFTELSER I ØVRIGT § 5

For lån, som selskabet fremtidigt måtte optage. såvel som for lånenes rettidige forrentning og afdrag samt for alle øvrige forpligtelser, hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indbetalte kapital (a.m.b.a.).

Ethvert medlem skal ved sin indtræden i selskabet underskrive optagelseserklæring om, at vedkommende indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets regulativ samt af nærværende vedtægter, som udleveres ved indmeldelsen.

Ethvert medlem er ansvarlig for sine eventuelle lejere.

Såfremt et medlem sælger eller på anden måde afstår sin ejendom, er medlemmet (ved dødsfald medlemmets bo) forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer ved at underskrive og indsende ejerskifteerklæring indtræder i medlemmets forpligtelser over for selskabet. Når selskabet modtager ejerskifteerklæringen og samtlige forfaldne ydelser til vandværket er betalt, ophører medlemmets rettigheder og forpligtelser over for selskabet. Sker dette ikke, mister medlemmet sin ret til andel i selskabets værdier, men hæfter fremdeles for dets forpligtelser. Selskabet kan betinge sig, at nye medlemmer sikrer betaling af forfaldne ydelser ved en deklaration, der er tinglyst pantstiftende, på ejendommen.

UDTRÆDEN AF SELSKABET § 6

Udtræden af selskabet kan ske i tilfælde af nedrivning, ved grundens ophør som selvstændigt matrikelnummer, eller hvis ejendommen overføres til andet forsyningsområde.

Såfremt en grund ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes stikledningen fra forsyningsledningen, og medlemmet udtræder af selskabet.

Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, ligesom evt. omkostninger afholdes af medlemmet.

LEVERING TIL IKKE-MEDLEMMER (KØBERE) § 7

Institutioner eller ejere af enkelte ejendomme, som iflg. deres natur eller særlige omstændigheder ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift kunne få leveret vand. Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets regulativ samt vedtægternes bestemmelser, bortset fra bestemmelsen om andelsret og hæftelse.

Det samme gælder distributionsforeninger, der helt eller delvist dækker deres leveringspligt ved køb fra selskabet.

Bestyrelsen fastlægger i hvert enkelt tilfælde vilkårene for sådanne vandleverancer.

GENERALFORSAMLING § 8


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk